<% @language=JavaScript %> Henrik Sørensens personlige side
Navigation

Henrik Millinge Sørensen

Billede af Henrik

Som Webmaster på dette "site" er jeg den første, og foreløbig eneste, til at have en hjemmeside på domænet.

Mit håb er, at jeg med tiden kan introducere hele familien, på disse sider.

Jeg er et alsidigt menneske, som udover web-design, interesserer mig for mangt og meget: Mine hovedinteresser er:

En god bytur med vennerne

Oceanografi

Dykning

Web-design

Og så selvfølgelig lidt slægtsforskning i ny og næ.

Hvis du vil i kontakt med mig er adressen:


Byture.

Sædvanligvis kan man hver fredag eftermiddag finde mig på enten stamværtshuset Bloomsday i Niels Hemmingsens gade eller stamværtshuset Sofiekælderen på Christianshavn, hvor jeg ordner verdenssituationen, sammen med en blandet flok af gode venner, der ligesom jeg mener at den bedste måde at koble af inden week-enden er at få et godt glas øl. Eller hvad de nu drikker.

Indimellem forsøger vi at skabe noget for vores medmennesker, idet vi et par gange har lavet en evaluering af de københavnske "pub er".

Jeg har lavet en speciel side dedikeret til dette:

Pubcrawl.

Et godt udgangspunkt for et aktivt socialt liv, er at have et godt stamværtshus:

AOK logoBarer i København

Tilbage til toppen.


Oceanografi.

Interessen for oceanografi udspringer af min livslange kærlighed til havet.

På et eller andet tidspunkt tror jeg, at enhver der færdes på havet, vil begynde at interessere sig for hvad der foregår under den overflade, som man færdes på.

Jeg kan klart anbefale, at man kaster sig over emnet. Det er rimeligt nemt at gå til, også for ikke- akademikere, samtidig er der så mange underkategorier, at jeg ikke kan se hvordan man nogensinde kan blive helt færdig med det. Jeg nævner i flæng:

- Meteorologi

- Marin-biologi

- Marin-arkæologi

- Hydrografi

Meteorologi.

Man kan sige at meteorologi og oceanografi er 2 sider af samme sag, idet meteorologi er det der foregår over havoverfladen, mens oceanografi er det, der foregår under.

Meteorologi synes jeg er så fantastisk spændende, fordi jeg hver dag bliver udsat for følgerne af det. Samtidig er det i dag, med den moderne computerteknologi og internet, relativt nemt at være amatørmeteorolog, med nogle få klik med musetasten, har man adgang til meteorologiske data, fra så at sige hele kloden. Samtidig har man alle muligheder for selv at forsøge at forudsige vejret imorgen, på næsten samme betingelser som meteorologerne i fjernsynet.

Med til meteorologien hører også det fagområde, der hedder klimatologi, som jo efterhånden har fået en ret så fremtrædende plads i vores dagligdag, med de globale ændringer i klimaet, som der er mere og mere fokus på i medierne.

Her følger min samling af links med relation til meteorologien:

DMI logoDanmarks Meteorologiske Institut

1Klik logo1klik

1klik er en portal med en masse god information, hvis man vil lære noget om vejr og vejrforudsigelse, de har også et nyhedsbrev, man kan tilmelde sig.

NOAA logoNOAA

NOAA er den amerikanske ækvivalent til DMI.

Danmarks Meteorologiske Selskab

Og selvfølgelig FN's afdeling:

WMO logoWorld Meteorological Organisation

Her følger min samling af links med relation til oceanografi:

WHOI logoWoods Hole Institute

Woods Hole er et af de ældste forskningscentre i verden med speciale i oceanografi.

Farvandsvæsnets logo

Kyst logoKystinspektoratet

Tilbage til toppen.


Dykning.

Det seneste jeg har kastet mig over er dykning, og umiddelbart ser det ud som om jeg kommer til at bruge rigtig mange ressourcer på så det har jeg samlet på en side for sig selv: Dykkeside

Tilbage til toppen.


Web-design

Min interesse for webdesign er en relativt ny interesse. Jeg har efterhånden brugt internettet i et par år og på et tidspunkt syntes jeg det kunne være interessant, at finde ud af hvordan nogle af alle de smarte og sjove sider, som jeg stødte på, egentlig var "skruet sammen", så jeg begyndte at lære mig selv lidt om HTML-programmering, på daværende tidspunkt blev det ikke til ret meget mere.

Men da jeg fandt ud af, at domænenavnet millinge.dk var ledigt, tog jeg interessen op igen, idet jeg sørgede for at registrere mig selv som bruger af det. Og da jeg nu havde betalt for det, blev jeg jo også nødt til at fylde noget på det, så det var nærliggende, at tage web-designet op igen og se om jeg ikke kunne gøre det ligeså godt som de professionelle.

Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan endnu, men dette "site" vil i fremtiden være "prøveklud" for mine forsøg på den kant.

Iøvrigt har jeg lavet hele dette "site" i en almindelig notepad. Ifølge mine erfaringer er det langt den bedste løsning. Der går helt sikkert hurtigere og det er sikkert også mere overskueligt, hvis man designer med et proffesionelt værktøj. Men jeg synes, at jeg har langt mere kontrol med udseendet af mine sider, når jeg "håndkoder" dem. Og det med overskueligheden, ja det er kun et spørgsmål om struktur. Og den kan man ligeså godt skabe selv.

Til brug for "håndkodningen" er følgendende tabel et godt værktøj: HTML-koder

Jeg må dog indrømme, at jeg idag er gået over til at bruge en lidt mere avanceret notesblok, nemlig TextPad, som du kan downloade hos www.textpad.com fordelen er, at den checker om man skriver rigtigt ved at give koden forskellige farver. Men jeg lærte den egentlig som et programmeringsværktøj, da jeg skulle lære at programmere Java, der er nemlig en indbygget Java-compiler. Alt i alt et rigtigt godt shareware program.

Her følger min samling af links med ressourcer for hjemmeside-designeren:

Egen Hjemmeside.dk

Egen Hjemmeside har en masse gode ting til webmastere, bl.a. har de en hel del gode Java-scripts.

Daily Web Design Tips

Dette er et site med en masse god information i alle afskygninger, om det at skabe en hjemmeide.

Et godt sted at søge information om bl.a. HTML-kode, men også om andre webrelaterede teknologier, bl.a. ASP, JavaScript o.m.a. er W3 schools

W3C logoHTML Home Page

Dette er den oficielle organisation bag HTML-koden, siden er derfor uundværlig, så snart man programmerer en lille smule i HTML.

Det seneste skud på stammen er noget Google mapping, check det ud her: Googlemap

Tilbage til toppen.