Mit navn er Henrik Millinge Sørensen og jeg er en mand på 59 år.
Jeg er født på Fyn, vokset op i Espergærde og har boet i København i de sidste godt 30 år. Først på Christianshavn og siden 2013 i Ørestad.
Efterhånden som klimaforandringerne i højere grad slår igennem her i landet, synes jeg det virker som om foråret kommer tidligere. Således også i år. Jeg synes det virker som om, at foråret er på vej.
Foråret betyder en ny start, tingene spirer og kommer frem i lyset fra deres hi. Således er det også for denne hjemmeside, som jeg starter op igen.
Planen er at bruge den til at skrive tekster, der falder mig ind, om ting, der interesserer mig eller som jeg finder interessante.
Og lave eksperimenter. Dette vil siden derfor bære præg af og, måske, til tider være lidt rodet.
Publiceret 2023-02-01
Mit navn er Henrik Millinge Sørensen og jeg er en mand på 59 år.
Jeg er født på Fyn, vokset op i Espergærde og har boet i København i de sidste godt 30 år. Først på Christianshavn og siden 2013 i Ørestad.
Navnet på hjemmesiden refererer til mit mellemnavn, som stammer fra min mormors far, som egentlig hed Pedersen til efternavn, men på et tidspunkt tog, som efternavn, navnet på den by, hvorfra han stammede.
Millinge er således navnet på en lille fynsk landsby, der ligger lidt vest for Faaborg.
Han gav navnet videre til sine børn, som gav det videre til sine børn, enten som regulært efternavn eller, for kvindernes vedkommende, som mellemnavn. Og der er stadig en del af hans efterkommere, der bærer navnet Millinge.